Nyheder

Kristkirken

1

06.07.2026

Kristkirkens ikoniske tårn får nyt liv

Hos Ommen a/s er vi stolte af at være i gang med renoveringen af det markante kirketårn på Kristkirken i Kolding – et projekt, hvor godt håndværk, præcision og respekt for den historiske bygning går hånd i hånd.

Arbejdet foregår op til 40 meter over terræn, hvor der er etableret en specialprojekteret totaloverdækning, som delvist er ophængt for at sikre optimale arbejdsforhold og beskytte kirken under renoveringen.

De originale støbejernsvinduer i klokkerummet er nænsomt demonteret, kørt til Ommens arbejdshaller i Rødekro, hvor de er afrenset og malet. 
Herefter monteres nye ruder, inden vinduerne igen sættes på plads, så kirkens oprindelige arkitektur og udtryk bevares.

Et af projektets mest krævende elementer er renoveringen af den cirkulære gesims øverst på kirketårnet. 
Den eksisterende beton var kraftigt nedbrudt efter mange års påvirkning fra vind og vejr og er derfor blevet nedbrudt og genopbygget.

Arbejdet har blandt andet omfattet:

  • Etablering af ny armering
  • Fremstilling af specialdesignede, runde gipsforme
  • Udstøbning med ca. 3 m³ beton pumpet til øverste platform
  • Genopbygning af en gesims med en omkreds på 16,2 meter og en diameter på 5,16 meter
     

Projektet er et godt eksempel på Ommens kompetencer inden for renovering af bevaringsværdige bygninger, hvor moderne byggeteknik kombineres med respekt for historiske konstruktioner.