Vil du med til Grønland?
Vil du være en del af et stærkt fællesskab i ekstreme omgivelser – og samtidig løfte dig selv, dine kompetencer og evt. dit lederskab?
Ommen søger dygtige dansktalende medarbejdere og formænd til vores Grønlands-team.
Vi anlægger og vedligeholder tankanlæg i Grønland – og vi leder efter mennesker, der kan og vil tage ansvar, arbejde fagligt stærkt og trives i tæt samarbejde med andre under til tider vanskelige forhold.
Arbejdet er spændende, friheden er stor og lønnen er rigtig rigtig god!
Men det er ikke et arbejde for alle!
Dem der lykkes i jobbet i vores Grønlands-team, har nogenlunde samme personlighed som medlemmerne af Slædepatruljen Sirius, nemlig:
- Mentalt robust, hænderne godt skruet på og god til at finde løsninger, når hjælpen eller byggemarkedet er mange 100km væk.
- Venlig og god til at omgås andre mennesker. Det er vigtigt fordi i er et lille team, som bor, arbejder og lever sammen – indtil I er færdige med byggeopgaven.
- Samvittighedsfuld, samarbejdsorienteret og stor faglig stolthed; fordi halve løsninger ikke overlever den Grønlandske vinter!
Men udover ovennævnte kompetencer, skal jobbet også kunne passe ind i dit liv. Du vil være udstationeret i Grønland 3/4 af året på en 8/2 ordning – dvs. ca 8 uger på byggepladsen, så hjemrejse til Danmark, så minimum 10 dage i Danmark og så oprejse til byggepladsen igen til ca 8 ugers arbejde. Månederne december, januar og februar vil erfaringsvist gå med afholdelse af restferie i Danmark samt kurser og opkvalificering.
Vi tror på værdier, der skaber resultater og relationer
Hos Ommen bygger vi på:
- Troværdighed – Vi gør, hvad vi siger, og vi står ved vores ord.
- Dygtighed – Vi tager vores fag alvorligt og går op i kvalitet.
- Udholdenhed – Vi løfter i flok, selv når det er hårdt.
- Samarbejde – Vi hjælper hinanden – også når det ikke er vores ansvar.
- Ansvarlighed – Vi tænker på helheden og tager ejerskab for opgaven og hinanden.
Derudover værdsætter vi:
- Faglig stolthed
- Teamwork og hjælpsomhed
- Mental robusthed og åbenhed
- Respekt og ordentlighed i relationer
Stillinger vi søger
Formænd / Teamledere – Du har håndværksmæssig erfaring og mod på at lede og skabe trivsel i felten. Du skal kunne stå på mål for kultur, sikkerhed og ansvar.
Fagmedarbejdere – Du er erfaren, praktisk anlagt og klar til at arbejde i en travl hverdag med mange timer. Du er god til samarbejde og tager medansvar for både opgaven og fællesskabet.
Om jobbet
- Ansættelsen i Ommens grønlandske datterselskab Semaco (dvs. grønlandsk beskattet)
- Arbejdsperiode: marts/april til oktober/november
- Turnus: 8 ugers arbejde i Grønland, 1 ugentlig fridag, 2 ugers ferie i DK
- Arbejdsdage: typisk 10 timer om dagen, 6 dage om ugen
- Du skal være fysisk og mentalt klar til at bo og arbejde tæt med andre i lange perioder
Vi tilbyder
- Træning og introduktion ved behov inden afrejse
- Lederuddannelse for formænd
- Udvidet førstehjælpskursus
- Løbende støtte fra lederteam og ekstern konsulent
- En vigtig rolle i at skabe noget, der rækker ud over dig selv
- Erfaringer og personlig udvikling, som tæller!
Sådan søger du
Send en kort ansøgning og CV til rasmus@risskovpartners.dk . Vi rækker løbende ud til relevante ansøgere, så vent ikke med at sende afsted.
Har du spørgsmål, kan du række ud på 29417332 eller til ovennævnte mail.
Proces og opstart
Vi kører ansættelsesproces i Rødekro i november og planlægger på ansættelse 1. december eller 1. januar, hvor kursus og oplæringsforløbet starter før udstationering.